Dagbog onsdag – koloni 2019

Dagbog onsdag d. 26. juni 2019

Inden i bliver opdateret på koloniens tredje dag, er her lidt om hvordan koloniens 2. aften forløb.

Efter aftensmaden var der dessert- dejlige kolde is som kunne køle os lidt ned. Vi sang kolonisangen udenfor inden vi gik ind og gjorde os klar til natten- en nat der var MEGET varm, det lykkes dog alle at falde i søvn på trods af varmen 🙂

 

Vi vågnede op på den tredje dag af kolonien godt svedige efter den varme nat, klar til at tage på endnu udflugt.

Inden vi skulle afsted på tur, var der desværre en af drengene som kom til skade med sit ben, så han måtte limes, hvilket han tog i stiv arm. Jo det er nogle seje drenge vi har her i Krummeluren!!

I dag var det Kongsøre som skulle udforskes, og dermed var det tid til at bade!!
Da vi ankom, fik alle børn skiftet til badetøj, og indsmurt i solcreme, gik turen mod det dejligt afkølende vand.
Der blev badet, sprøjtet med vand, fundet krabber, leget med sand og alt hvad der hører til en sjov og fornøjelig dag ved stranden.

Efter at have brugt mange timer på at bade var det tid til frokost som bestod af pølsehorn og pirogger. Og jeg skal ellers lige love for at man bliver sulten af at bade. Der blev spist både 3 -4 og 5 pølsehorn. 

Efter frokosten var det igen badetid, og alle kastede sig igen i bølgen blå. Men som sagt så bliver man sulten af at bade. Denne gang var det dog lækkersulten der kaldte, så der blev spist chips og slik og drukket sodavand i lange baner, hvilket nok også gjorde at appetitten til aftensmad ikke var særlig stor.

Efter aftensmaden blev der leget inden der endnu engang skulle synges kolonisang.

 

I morgen er det den sidste dag på kolonien, hold op hvor dagene flyver afsted, men der er nok også nogle børn ( og voksne) som trænger til at komme hjem og slappe af 🙂

 

Dagens guldkorn: Sagt til frokost: Jeg kunne godt tænke mig en af de der rockere. ( da der blev spurgt om man ville smage en pirogge).

 

Husk at se billeder fra i dag i 2019 albummet 🙂