Grøn Midi Krummenyt

 

D. 4/10-2018

Fra jord til bord.

Årets længste tema blev afsluttet i ugerne 36+37 med ”Fra jord til bord”. I foråret såede vi urtehaven til med forskellige frø, og vi lagde kartofler og plantede tomater. I løbet af sommeren forsøgte vi at vande, men den varme sommer gjorde desværre, at mange af frøene ikke spirede. Men heldigvis blev der trods alt noget at høste. Vi gravede kartofler op, til stor underholdning for alle! Hver kartoffel blev modtaget med høje hvin. Vi hev kartofler op, og alt blev vasket. Dagen efter skar vi det hele ud i små tern, og den efterfølgende dag, tryllede vi vores helt egne hjemmedyrkede grøntsager om til en lækker suppe – lavet over bål.
Se billeder derfra her på hjemmesiden 🙂

Vi hev også rødbeder op fra urtehaven, og de blev syltet. Alle skar selv rødbederne i små stykker til puttede dem i syltetøjsglasset. Glassene blev pyntet med hjemmelavede navneskilte. Vi glemte desværre at tage billeder…

Efterårshilsner fra Grøn Midi.