Mikro Krummenyt forår 2019

Den 14/6-2019

Krummenyt på Mikro stuen.

 

Ja, så er forårsmånederne overstået. Vi nyder at være mere ude nu, vi har rigtig fået godt gang i legene i vores udendørs ”kravlegård”. Vi har fået en ny sandkasse, hvor der kan være flere i ad gangen og lege. Den bliver flittigt taget i brug.

Vi kører ture i vores el klapvogne, børnene elsker vores ture i dem! Vi gør gerne hold på rævebjerg, hvor de løber og leger i græsset efter en bold – der skal jo løbes noget ”krudt” af.

For kort tid siden havde vi bedsteforælder-dag. Det var en fantastisk, dejlig dag, der var stor opbakning… tusind tak for det!
Det var dejligt at se bedsteforældrenes glæde over at være sammen med de små- og børnenes glæde over at være sammen med bedsteforældrene.
Det var så dejligt for os personaler at ”sive” lidt rundt og småsnakke med bedsterne, nu kan vi sætte ansigt på de fleste. Vi var heldige med vejret, trods lidt køligt var vi ude for det meste af tiden. Nogle spiste dog inde med de små.
Og tusind tak for de fine blomster!

Elliot startede d. 1.3 på stuen. Vi har også fået 2 nye piger, Anna og Liva på stuen, de startede pr 1.5.

Vi har sagt farvel til Linus, Lea og Eva. Hanne har vi også sagt farvel til, hun er nu ”kun” vores madmor om fredagen.

Vi ønsker jer alle en forsat god sommer!

 

Kærlig hilsen Mikro personalet