Mikro Krummenyt november 2018

D. 12/12-2018

Krummenyt fra Mikro stuen

Kære forældre,

Ja, så iler vi rask afsted mod julen.

På stuen har vi pr. 1 november sagt ”farvel” til Alberte, som nu er blevet Mini. Og så har vi sagt ”goddag” til Milan og Isabella.

Vi har – som tidligere nævnt – delt børnene op i ”de store” og ”de små”. ”De store” er på legepladsen hver dag – hvis vejret tillader det – og de NYDER at være derude! De udvikler sig meget, både motorisk og socialt – lærer en masse af de større børn.

På stuen gør vi meget for at skabe ro og tryghed – til at få de nye børn ”kørt ind”.

Den 23. november havde vi julehygge på stuen med forældre, børn og søskende. Vi hyggede med at lave flotte juletræer, engle og hjerter til at pynte stuen med. Vi sang et par sange – og sørme om ikke Ingvar lige gik 7 skridt for første gang – midt i ”Nu er det jul igen…!!! 🙂 Forældre og børn forsynede sig med kaffe/the og småkager og frugt. Alle sluttede af ved maxihuset med dans og sang rundt om juletræet der.

Her i december måned laver vi også små overraskelse med børnene 😉

Og så vil vi sige STOR Tak til alle forældrene for de flotte gaver – I har doneret til stuen. De er et KÆMPE HIT og vi glæder os hver dag til at se og mærke børnenes glæde ved det nye legetøj! TAK !!

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle sammen 🙂

Kærlig hilsen,

Mikro personalet.